Hvor kommer idéerne fra?
Hos Looms dukker et nyt design op enten fra en decideret idéudviklings-session eller fra noget så banalt som hverdagen. Inspirationen kan komme fra bøger, magasiner, film, en kunstudstilling, graffiti på gaden, et barn, der siger noget skørt, en politisk tale, en klog munk, en krig, en festival, en komiker eller noget helt andet. Vi samler løbende bunker af udklip fra magasiner, artikler, screenshots af alskens ting og sager, små virale videoer og billeder. Vores erfaring er, at det aldrig er et problem at få nye idéer – den virkelige udfordring ligger i at få dem fra hovedet og ned på en T-shirt, så det ser godt ud.
Den kreative udformning: En fusion af analoge og digitale metoder
Den kreative proces starter ofte på den digitale tegneplade med vores yndlingsværktøjer, Adobe Illustrator og Photoshop. Her bliver der tegnet, skrevet, tilføjet, fjernet, justeret og sammensat designelementer på kryds og tværs. Fra idé til færdigt design går vi igennem mange skitser og siger farvel til mange udkast. Det er først, når vi er helt tilfredse, at vi byder et nyt design velkommen på hjemmesiden. Vi gør også flittig brug af AI i designprocessen – både til at få nyt designinput baseret på vores idéer, men også til at lave alternative variationer af vores egne udkast – og endda til rentegning. De moderne AI-værktøjer er intet mindre end fantastiske til at optimere forskellige processer. Selvom de digitale assistenter er imponerende, er der dog stadig brug for en kompetent art director. En AI-assistent er trods alt bare en avanceret brødrister, og besidder ikke smag og sans for æstetik.
Feedback og revision
Ingen designproces er komplet uden feedback. Hos Looms gennemgår vi hvert eneste design nøje og samler samt implementerer feedback. Det kan være alt fra små justeringer i farver og proportioner til større ændringer i designet. Vores kvalitetssikringsproces er essentiel for, at det endelige produkt lever op til vores standarder for kvalitet, æstetik og ikke mindst vores etiske guidelines. Vi har en klar allergi over for platte citater, sjofelhed, mobning og grov humor. Vores grundlæggende tilgang er, at Looms skal bidrage til en æstetisk, intelligent og respektfuld stemning. Dette udelukker dog på ingen måde god, gammeldags ironi, sarkasme, tør humor og designs lavet med et glimt i øjet.
Har du idéer til designs? Send os dine tanker
Design af T-shirts kræver kreativitet, teknisk kunnen og en fornemmelse for stilren æstetik. Har du en idé til et design, som du drømmer om, at vi laver for dig? Send en mail til info@looms.dk. Det er altid en fornøjelse for os at hjælpe vores kunder med at gøre deres idéer til virkelighed. Kom frisk!